Fagområde
Skarpe Hjerner og Varme Hjerter

Fitness til begge hjernehalvdele. Talte og skrevne ord som du forfatter, performer eller oplever. Debat og kreative processer. Matematik med hverdags-mening. Danske ord der driller. I de her fag er der nørderi og ‘boost your skills’!

Efterår 2023

Danish

+

“Rød grød med fløde” Se, dén sætning er ikke lige nem for alle at slippe af sted med. Derfor får du her et lynkursus i det danske sprog og den danske kultur, så du, forhåbentligt, forstår, hvad der bliver sagt i jagten på snacks i Brugsen, i køen i Spisesalen og måske endda når din underviser oversætter ting til dine danske venner i undervisningen.

Forfatterværksted

+

Er du en bogorm, nyder du selv at skrive eller kunne du bare godt tænke dig at blive bedre til at lege med sproget, og samtidig blive bedre til dansk, så er dette fag en god mulighed for det. Vi skal finde din lille forfatter frem, og prøve kræfter med forskellige tilgange til forfatterskabet i samarbejde med en rigtig forfatter. Sammen skal vi udforske og lege med sproget og tage det seriøst. Man siger at billeder siger mere end 1000 ord, det ordsprog skal vi gøre til skamme. Forfatterværksted er en del af højskolernes "Intensiv Læring", og er Ungdomshøjskolens bud på faget Dansk.

Matematik

+

8 ÷ 2(2+2) = ? Giver regnestykket 1 eller 16, og skal der nu egentlig, pluses, ganges, divideres eller regnes brøker først? Har du det ligesom mange andre mennesker og ser matematikken som et andet sprog, og kan du heller ikke helt huske de basale regneregler, så frygt ikke. I Matematik starter vi helt fra bunden, og der er ingen dumme spørgsmål. Vi lærer matematikken sammen gennem en mere praktisk forståelse, hvor vi hjælper hinanden gennem lege og spil. Så hvis du ønsker at blive klar til en videregående uddannelse, eller bare har brug for at give de rigtige drikkepenge tilbage, så er matematik lige noget for dig. Matematik er en del af højskolernes "Intensiv Læring".

Kære Dagbog

+

“Kære dagbog …” Den sætning har du garanteret skrevet før! Men husker du stadig at gøre det? Tage en pause i hovedet og tømme det for bekymringer, tanker og gemme alle de gode oplevelser fra højskolen for altid ved at skrive dem ned? Vi skal selv skrive dagbog og lære af de bedste, der har gjort det før os, lige fra Anne Frank til Bridget Jones og Nynne!

Cool to be kind

+

Vi skal planlægge forskellige aktiviteter for folk i lokalområdet, samt udføre dem. Måske vi skal lege med børn i en børnehave, spille banko på et plejehjem eller noget helt tredje. Glæden ved at glæde andre mennesker spiller den fremtrædende rolle, så hvis du synes det er “cool to be kind” - så hop på vognen i dette fag.

Goosechase

+

I grupper vil I blive sendt ud på små sjove missioner.En fed afslutning på ugen, hvor I vil lære hinanden at kende på tværs af huse og nationaliteter, og  hvor der er masser af muligheder for skabe nye venskaber.

Forår 2024

Forfatterværksted

+

Er du en bogorm, nyder du selv at skrive eller kunne du bare godt tænke dig at blive bedre til at lege med sproget, og samtidig blive bedre til dansk, så er dette fag en god mulighed for det. Vi skal finde din lille forfatter frem, og prøve kræfter med forskellige tilgange til forfatterskabet i samarbejde med en rigtig forfatter. Sammen skal vi udforske og lege med sproget og tage det seriøst. Man siger at billeder siger mere end 1000 ord, det ordsprog skal vi gøre til skamme. Forfatterværksted er en del af højskolernes "Intensiv Læring", og er Ungdomshøjskolens bud på faget Dansk.

Danish

+

“Rød grød med fløde” Se, dén sætning er ikke lige nem for alle at slippe af sted med. Derfor får du her et lynkursus i det danske sprog og den danske kultur, så du, forhåbentligt, forstår, hvad der bliver sagt i jagten på snacks i Brugsen, i køen i Spisesalen og måske endda når din underviser oversætter ting til dine danske venner i undervisningen.

Matematik

+

8 ÷ 2(2+2) = ? Giver regnestykket 1 eller 16, og skal der nu egentlig, pluses, ganges, divideres eller regnes brøker først? Har du det ligesom mange andre mennesker og ser matematikken som et andet sprog, og kan du heller ikke helt huske de basale regneregler, så frygt ikke. I Matematik starter vi helt fra bunden, og der er ingen dumme spørgsmål. Vi lærer matematikken sammen gennem en mere praktisk forståelse, hvor vi hjælper hinanden gennem lege og spil. Så hvis du ønsker at blive klar til en videregående uddannelse, eller bare har brug for at give de rigtige drikkepenge tilbage, så er matematik lige noget for dig. Matematik er en del af højskolernes "Intensiv Læring".

Ultimate quizzers

+

Elsker du at quizze? Og synes du alligevel den bedste quiz i verden mangler? I dette fag skal vi quizze løs på alle mulige måder, og opfinde intet mindre end den ultimative quiz! Det skal ende med et brag af et show, hvor den almene viden og kreativiteten skal udfordre deltagerne i verdens bedste quiz.

Writing Lyrics

+

For dig, der gerne vil lære at skrive dine egne digte eller sangtekster. Vi leger med ord og rim og lærer, hvordan vi finder inspiration og “krydrer” vores tester, så de fanger publikums opmærksomhed. Det er mulighed for at arbejde tværfagligt med faget Writing Music for at skrive sange sammen.

Pengemaskinen

+

Vil du gerne undgå luksusfælden?  Lyder ord som budget, SKAT, forskudsopgørelse og renter, som byer i Rusland?  I Pengemaskinen lærer du at holde styr på pengene, så du kan få råd til det hele - ikke mindst alt det sjove.

Rollespil

+

Rollespil en platform hvor man kan afprøve sine grænser, udforske skøre ideer og fordybe sig i den historie vi sammen skaber. Måske har du hørt om Dungeons and Dragons eller bordrollespil. Har du nogensinde haft en fantasi om at være en anden? måske en mægtig kriger, forførisk sangerinde, kløgtig indbrudstyv, eller en ældgammel troldmager. Med vores egne karaktere udforsker vi sammen spændende eventyrlige verdener, forladte ruiner og mærkelige ideer. Hvis det lyder spændende så er rollespil noget for dig. Med en kombination af rollespil og terningeslag, begiver vi os ud i et spændende eventyr, hvor kun fantasien sætter grænser. 

Quiz Queens

+

“Ej, har du aldrig set den film/hørt den sang/læst den bog?!”  Dén sætning har du forhåbentligt snart hørt for sidste gang!  I Quiz Queens skal vi nemlig blive så kloge, at vi fra nu af altid vinder i Bezzerwizzer og musikquiz. Du bestemmer, hvad vi skal se/høre/læse, så vi alle bliver klogere og nogle ægte Quiz Queens! 

Du sammensætter selv dit skema mens du går på højskolen. Hvert semester fortæller vi mere om de enkelte fag inden du vælger de fag du synes er spændende.