Brydning

Alternativ sport

Som en del af vores fokus på idræt og fitness på Ungdomshøjskolen, har du også mulighed for at vælge brydning. I dette lidt alternative indslag i den gængse undervisning på højskolen, er udgangspunktet at du kommer til at røre dig på en helt anden måde end eksempelvis i fodbold, basket, håndbold etc.

Teknik, teori og kondition

Du vil, udover at lære nogle basale greb og generel teknik, arbejde med teori, kropsforståelse og konditionsopbygning indenfor brydningens rammer.

Prøv dig selv af på en helt ny måde, og giv dig i kast med brydning på Ungdomshøjskolen ved Ribe.