Kreativt skriveværksted

Har du en forfatter gemt i maven? Elsker du at skrive digte? Kan du bare godt lide at lege med sproget i sin helhed?

Lær om sprogets mange muligheder

I vores kreative skriveværksted får du mulighed for at arbejde og udvikle dine evner indenfor skriveriets univers. Du bliver inspireret til at skrive kreative tekster, og du får en bedre fornemmelse for sprogets mange muligheder – hvilket gør, at du også bliver bedre til at skrive.

Vi lærer af de bedste

Vi vil arbejde med alt fra lyrik over essay til prosa. Vi læser tekster skrevet af spændende forfattere og lytter til forfatternes egne oplæsninger for at få forståelse for, at fremførelsen også er en vigtig disciplin. Undervejs deler vi tanker, ord og sætninger, og øver os i at læse egne tekster højt for hinanden  mens vi giver konstruktiv og kærlig kritik.

Det handler ikke om hvor god du er til at skrive – det handler om at have noget på hjerte.