UHR-Skoven

Brænder du for at gøre noget i forhold til de klimaudfordringer, vi står i, men savner enkle og konkrete muligheder, så er faget ”UHR-Skoven” lige noget for dig.

Vi er ude. Vi hygger og laver mad på bål. Vi graver, planter, sår og høster alt imens vi lærer om, hvordan vi kan skabe en bæredygtig livsstil og bedre verden at leve i.

Vi skaber en frodig skovhave inspireret af permakultur – Vi skaber et bæredygtigt fællesskab – et fællesskab for bæredygtighed!

Vi arbejder blandt andet med

  • Global opvarmning
  • Home gardening
  • Bæredygtighed
  • Økologi
  • Klimamål
  • Udeliv

Sammen arbejder vi med klimaudfordringerne – det er et lille skridt imod en bedre klode!