Lange kurser for unge

Tilmelding til ungdomshøjskolens lange kurser er for alle unge mellem 16 og 19 år

På Ungdomshøjskolen ved Ribe lægger vi vægt på at du oplever anderledes og nye ting og at du afprøver det, du syntes er spændende. Vi griner, hygger, synger og meget, meget mere. Vi har ikke eksamener, prøver eller tests og du vælger selv dine fag. Højskolens værksteder og lokaler kan bruges uden for undervisningen. For en aktiv højskoleelev er skolen altid åben.

Vi arbejder i høj grad med det, der former os som mennesker. Vi har en lang tradition for at ruste unge mennesker til livet og fremtiden, og til at indgå i fælleskaber.

Et højskoleophold kan være nøglen til din fremtid – en nøgle du selv er med til at finde, og finde ud af hvordan virker.

Højskolen er dit hjem mens du er her, og du er i høj grad med til at skabe indholdet i dit eget højskoleophold.

Langt de fleste af vores elever vælger at tage et højskoleophold på 11 måneder – fra august til juni. Hvis du synes at kortere tid er fint for dig kan du vælge at tage enten et efterårssemester fra august til december eller et forårssemester fra januar til juni.

Hvis du har lyst til at tage 2 hold, eller flere, efter hinanden er det altid muligt. Så du kan faktisk gå på højskolen i mere end et år, hvis det passer bedst i dine planer.


 

Pris og økonomi

Det koster 1.095 kr om ugen at gå på UHR. I denne pris er statsstøtten er trukket fra, så det du skal ikke bekymre dig om. Prisen for at gå på Ungdomshøjskolen ved Ribe er sat lavt, så alle har mulighed for at være med.


 

Tilmeld dig her

Vi har løbende optag, så kontakt os endelig, hvis opstartsdatoerne ikke helt passer dig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor har du hørt om Ungdomshøjskolen ved Ribe?








 

 

Jeg først er optaget, når jeg har modtaget en bekræftelse. Tilmeldingen er bindende for den periode, der er angivet øverst på denne blanket.

 

 


 

Det med småt

Individuel økonomisk støtte

På Ungdomshøjskolen ved Ribe kan der ansøges om individuel støtte til nedsættelse af betalingen for skoleopholdet. Der er nogle forhold, der skal opfyldes før det kan lade sig gøre. Ring til os på 7544 5004 eller send os en mail på kontoret@uhr.dk hvis du vil vide mere om muligheden.

Indmeldelsesgebyr

Vi har et indmeldelsesgebyr på 3.500 kr., der dækker undervisningsmaterialer, studietur, ekskursioner og skolens officielle t-shirt etc.

Betaling forud

Betaling for kurset opgøres på 5 rater pr. halvår og fremsendes særskilt. Den 1. rate indbetales forud og de sidste 4 rater indbetales senest den 1. i hver måned – betalingsdatoer vil fremgå af opgørelsen, som sendes via e-mail.

Mentorordning

Der kan være tilfælde, hvor vi finder det relevant at tilbyde ekstra støtte igennem en mentorordning. Der kan læses mere om denne ordning her.

Studietur

Vi tager på studietur med alle vores elever på hvert semester – det vil sige at vi rejser ud og oplever verden både om foråret og om efteråret. Der er ingen særskilt egenbetaling på studieturen, da den er dækket af indmeldelsesgebyret.

Udmeldelse i utide

Ved afbrydelse af højskoleopholdet – uanset hvad afbrydelsen skyldes – betales der 4 uger ekstra skolepenge. Til disse 4 uger kan der ikke opnås støtte, og det betyder, at der i de 4 uger skal betales 1.395 kr. pr. uge.

Alligevel ikke på højskole?

Hvis det, mod alle odds, er nødvendigt med en framelding senere end 2 uger før kursusstart tilbagebetales den indbetalte 1. rate ikke.

Forsikringer 

Skolen har ikke en kollektiv forsikring for alle elever. Den enkelte elev skal selv sørge for at være forsikret på betryggende vis. Vi gør opmærksom på at visse fag indenfor idræt/friluftsliv kræver et tillæg til familiens/elevens ulykkesforsikring.

“Barnet er som puppen – hylsteret skal sprænges indefra”

Jens Nielsen, kunstmaler og friskolemand