


Eksistens
En af de bedste kvaliteter ved livet er at kunne stille spørgsmål og undre sig. Det adskiller os fra resten af dyrelivet her på jorden, men ofte glemmer vi at udnytte den evne.
Idéer, tanker og teorier
I eksistensfaget stiller vi mange spørgsmål. Både dem der kan besvares, men i høj grad også dem der ikke kan. Vi deler tanker, idéer og teorier med hinanden. Vi undersøger forskellige nuværende eksistenser, og vi filosoferer over eventuelle fremtidige. Vi rejser til udkanten af det synlige univers, og bevæger os helt ned på celleniveau.
Det handler om dig og om omverdenen
Vores rejse starter med Sokrates’ filosofiske udgangspunkt: “Det eneste vi ved, er at vi intet ved”, og dermed er der ingen grænser for, hvor vi ender i eksistensfaget.
Vi skal blandt andet filosofere over:
-
Universets oprindelse
-
Stjerner og planeters opståen
-
Livets fødsel
-
Det første menneske
-
De første samfund
-
Sprog og kommunikation
-
Udvikling
-
Fremtid
-
Det ukendte
