Kunst og kreativitet på fuldt drøn

En kreativ oplevelsesuge for hele familien i hyggelige omgivelser midt i landsbyen Vester Vedsted, på kanten af Vadehavet, en del af Unescos Verdensarv. Her, hvor det nære og det store mødes, har vi planlagt en uge fuld af gode oplevelser.

Venstre spalte

 

Omdrejningspunktet for denne uge er kunst og kreativitet, som vi vil udforske på flere måder. Vi skal ud i naturen og lave kunst med naturens egne materialer og fotografere vores værker, udnytte området til at få gang i vores kroppe, gå på opdagelse for at finde de helt rigtige planter til farvning og tryk og finde ud af, hvordan vi kan skabe musik med vadehavsområdets naturlige skatte.

Vi skal opleve Vadehavet når vi besøger Nordeuropas største badestrand på Rømø, og selvfølgelig når vi med traktorbussen besøger den lille vadehavsø Mandø.

Mellem de planlagte aktiviteter er der rig mulighed for at tumle, have det sjovt, falde i snak, fundere og nyde sommerens stemning.

Vær med til en uge hvor familien er sammen om oplevelserne. Alle kan være med. Børn fra 0 år.

Krop og bevægelse

Vi vil sætte fokus på vores kroppe igennem forskellige aktiviteter og leg, der vil foregå i områdets skønne natur. Her vil vi bruge både skov og strand til at finde indre ro men også til at lave en masse sjov og ballade. 

Musik i naturen

Man kan finde musik i mange ting, og med lidt fantasi kan alting laves til et instrument. Vi vil gå på opdagelse i området for at finde det, vi skal bruge for at kunne sammensætte et vaskeægte vadehavs band og lade naturen være medspiller.

Vadehavets farver

Vi vil gå på opdagelse i områdets smukke natur og samle materialer til farvning af stof samt til tryk. Skab dit eget design med vadehavet som inspiration og få et skønt minde med hjem herfra.

LandArt

Det er muligt at skabe kunst på mange måder og også ude i det fri. Vi skal skabe kunst med naturen i naturen og udforske dens skønhed i skoven og ved stranden. Værkerne vi skaber dokumenteres og fotograferes, så de kan leve videre på billeder.


 

Dato

START: Lørdag 26. juni 2021
SLUT: Fredag 2. juli 2021

I er velkomne på højskolen i Vester Vedsted lørdag d. 26. juni mellem klokken 16 og 18.

Der kører en fælles transport fra Bramming Station lørdag den 26/6 om eftermiddagen, og retur fredag den 3/7, hvor I er på Bramming Station om formiddagen. De præcise tidspunkter slår vi op, når Rejseplanen er klar med sommerkøreplanen. Det koster 50 kroner pr. person pr. vej at køre med fællestransporten. I kan tilmelde jer fællestransporten når I tilmelder jer kurset, eller ved at kontakte skolen senest en uge før kursusstart.

Priser pr. person

Hjemmeboende/telt 4000,-
Økonomiværelse (med bad + toilet på gangen) 4500,-
Standardværelse (2 værelser deler bad + toilet) 5000,-
Børn (indtil 18 år), der indkvarteres sammen med voksen  2100,-

Efter et par dage vil du modtage en betalingsopgørelse til den mailadresse du har opgivet, ellers sender vi den med posten. Ved tilmelding opkræves der et tilmeldingsgebyr på 500,- for hver voksen, som fratrækkes den endelige kursuspris. Resten af beløbet betales 3 uger før kursusstart.

Ved afmelding mere end 3 uger før kursusstart refunderes hele kursusbeløbet, minus tilmeldingsgebyret. Ved afmelding mindre end 3 uger før kursusstart refunderes kursusbeløbet ikke.

Tilmelding

 

 

Hvilken workshop vil I med på?

 

 

Hvor mange kommer I i alt?

 

 

 

 

For hele familien

Kreativitet, udflugter, workshops, sang, aftenhygge …