Natursafari ved Vadehavet

En aktiv oplevelsesuge for hele familien

En uge for hele familien i hyggelige omgivelser midt i landsbyen Vester Vedsted, på kanten af Vadehavet, en del af Unescos Verdensarv. Her, hvor det nære og det store mødes, har vi planlagt en uge fuld af gode oplevelser.

Naturen er vores omdrejningspunkt når vi dykker ned i bæredygtighed, sankning, mad over bål og permakultur i vores helt egen skovhave UHR-Skoven. Vi skal ud i marsken og på vaden, og selvfølgelig skal vi med traktorbussen til den lille vadehavsø Mandø.

Mellem de planlagte aktiviteter er der rig mulighed for at tumle, have det sjovt, falde i snak, fundere og nyde sommerens stemning.

Vær med til en uge hvor familien er sammen om oplevelserne. Alle kan være med. Børn fra 0 år.


 

Dato

START: Lørdag 27. juni 2020
SLUT: Fredag 3. juli 2020

I er velkomne på højskolen i Vester Vedsted lørdag d. 27. juni mellem klokken 16 og 18.

Der kører en fælles transport fra Bramming Station klokken 15.30 lørdag den 27/6, og retur fredag den 3/7, hvor I er på Bramming Station klokken 10.15. Det koster 50 kroner pr. person pr. vej at køre med fællestransporten. I kan tilmelde jer fællestransporten når I tilmelder jer kurset, eller ved at kontakte skolen senest en uge før kursusstart.

Priser pr. person

Hjemmeboende/telt 4000,-
Økonomiværelse (med bad + toilet på gangen) 4500,-
Standardværelse (2 værelser deler bad + toilet) 4900,-
Børn (indtil 18 år), der indkvarteres sammen med voksen  2100,-

Efter et par dage vil du modtage en betalingsopgørelse til den mailadresse du har opgivet, ellers sender vi den med posten. Ved tilmelding opkræves der et tilmeldingsgebyr på 500,- for hver voksen, som fratrækkes den endelige kursuspris. Resten af beløbet betales 3 uger før kursusstart.

Ved afmelding mere end 3 uger før kursusstart refunderes hele kursusbeløbet, minus tilmeldingsgebyret. Ved afmelding mindre end 3 uger før kursusstart refunderes kursusbeløbet ikke.

Tilmelding

 

 

Hvor mange kommer I i alt?

 

 

 

 

For hele familien

Udflugter, workshops, sang, aftenhygge …